"Formidlingaftale" er en betegnelse, der bruges både om aftaler om salg af sommerhuse og udlejning af sommerhuse.
Mange sommerhusejere udlejer deres sommerhus gennem et professionelt udlejningsbureau.
Inden du køber sommerhus, er det vigtigt at undersøge, om en formidlingsaftale om udlejning er indgået, og hvad det i givet fald betyder for dig.
På hvilke vilkår udlejes sommerhuset?
På hvilke vilkår kan du opsige aftalen?
Kan du fortsætte aftalen hvis du ønsker det?
Hvilke allerede indgåede lejeaftaler er du eventuelt forpligtet til at acceptere, hvis du køber huset?
... for blot at nævne nogle af de forhold, som du bør undersøge til bunds, inden du forpligter dig til at købe sommerhuset og forhandler vilkårene færdig.
Tag altid et advokatforbehold, når du køber sommerhus - og få professionel rådgivning.