Sygeplejersker er autoriseret efter autorisationslovens § 54, hvor det bl.a. fremgår, at autorisation som sygeplejerske meddeles den, der har bestået dansk sygeplejerskeeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed.

Autorisationsordningens vigtigste funktioner er til dels at give autorisationens indehaver titelbeskyttelse, og til dels - for visse faggruppers vedkommende - virksomhedsbeskyttelse.

Det er dermed kun den, der har autorisation som sygeplejerske, der har retten til at betegne sig som sygeplejerske, og det er strafbart, hvis en person uden autorisation anvender titlen - eller hvis personen handler på en måde, der kan give indtryk af, at den pågældende har en sådan autorisation.

Indtil den 1. januar 2024 var der ingen former for faglig virksomhed, som var forbeholdt sygeplejersker at udføre, og der var således ikke nogen form for forbeholdt faglig virksomhed, som sygeplejersker i medfør af deres autorisation kunne udøve på eget initiativ og eget ansvar. Når sygeplejersker i deres daglige arbejde udførte opgaver, der var forbeholdt lægefaglig virksomhed, herunder f.eks. at håndtere receptpligtige lægemidler, sy mindre sår og foretage vaccinationer, skete dette som medhjælp for en læge, uanset sygeplejerskens erfaring og efteruddannelse inden for området.

Pr. 1. januar 2024 blev der imidlertid i § 54 indført et forbeholdt virksomhedsområde for alle sygeplejersker.

Det fremgår derfor nu af § 54, stk. 3, at kun den, der har autorisation som sygeplejerske, har retten til at udøve virksomhed som sygeplejerske.

Det forbeholdte virksomhedsområde er nærmere afgrænset i § 54, stk. 4, hvor det fremgår, at virksomhed som sygeplejerske omfatter:

1)     Udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver.

2)     Anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler.

3)     Anlæggelse af kort perifert venekateter.

4)     Anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen.

5)     Anlæggelse af katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren.

6)     Genanlæggelse af trakealkanyle og suprapubisk kateter, umiddelbart efter at det er faldet ud.

7)     Suturering af overfladiske hudsår uden for ansigtet.

Sygeplejersker vil herefter i medfør af deres autorisation kunne udøve den pågældende faglige virksomhed på eget initiativ og eget ansvar. Sygeplejersker behøver således ikke i den henseende at virke som medhjælp for en læge.

Andre autoriserede grupper, f.eks. læger, som har et sammenfaldende forbeholdt virksomhedsområde, vil fortsat kunne udføre indholdet af det pågældende virksomhedsområde.

Hvorvidt en sygeplejerske kan gennemføre en behandling, vil altid være en konkret vurdering, der vil skulle tages i det konkrete tilfælde og med udgangspunkt i omhyggelig og samvittighedsfuld faglig virksomhed. F.eks. skal sygeplejersken altid være særlig varsom i tilfælde af blødning af duodenum eller ved mistanke om gastrointestinal blødning.

Pr. 1. januar 2024 blev sygeplejersker også tilføjet i autorisationslovens § 21, stk. 1, om pligten til at føre journal. Indtil dette tidspunkt havde sygeplejersker journalføringspligt efter den gældende journalføringsbekendtgørelse. Da sygeplejerskers journalføringspligt nu fremgår direkte af loven, er pligten - og dermed patientens ret - også forstærket. Loven kan nemlig kun ændres ved en ny lov, der undtager sygeplejersker fra journalføringspligten.