En tvangsakkord går i al sin enkelt ud på, at de kreditorer som din virksomhed skylder penge tvinges til at eftergive den del af gælden, som ikke akkorderes. Af kommercielle grunde kan en såkaldt frivillig akkord være bedre. Ved en frivillig akkord er det sådan, at typisk de større kreditorer accepterer, at gælden nedsættes mod at den resterende del enten betales nu, eller afvikles over en periode.

Frivillig akkord har den fordel, at den foregår uden for domstolenes system, og derfor af kommercielle grunde kan være en fordel, da der ikke er offentlighed omkring den.

En tvangsakkord kan gribes an på flere måder og resultere i:

En gældsordning, hvor typisk de største kreditorer accepterer, at gælden nedsættes procentvis og/eller at der sker udsættelse med betalingen. Sidstnævnte kaldes også nogle gange for moratorium eller betalingsmoratorium.

Tidligere gjaldt der en bestemt akkordprocent, men nu er det afgørende i udgangspunktet, at blot flertallet af kreditorerne stemmer for - også hvis der blot bliver en meget lille akkordprocent.

Akkorden kan dog ikke gennemføres, hvis retten skønner, at den næsten udelukkende tilgodeser skyldnerens interesse i at få slettet personlig gæld).I en dom fra Højesteret (kaldet U 2018.3090 H) nægtedes stadfæstelse af en tvangsakkord af et rekonstruktionsforslag om tvangsakkord med en dividende på 1,03 %.

Det er dog ikke udelukket at få en akkord igennem selv for en personlig skyldner selv med en meget lille akkordprocent. Det har Højesteret bestemt i en dom kaldet. I U 2019.1859 H. Her sagde Højesteret ja (stadfæstede et rekonstruktionsforslag) til en tvangsakkord med en dividende på 4,8 %. Det skyldes, at hvis der var gennemført en konkurs var den forventede konkursdividende 0 %.

Højesteret henviste til, at gælden ikke hidrørte fra en personlig konkurs, hvorfor Højesteret ikke fandt, at rekonstruktionsforslaget næsten udelukkende kunne anses for at tilgodese skyldnerens interesse i at få slettet en personlig gæld. Endelig bemærkede Højesteret, at skyldnerens pensionsopsparingsforhold, herunder en udskydelse af udbetalingstidspunktet, ikke havde usædvanlig karakter.

Anmodning om tvangsakkord sker via en anmodning om rekonstruktion og kan indgives af såvel personer som selskaber. Det er ikke ukompliceret at etablere en tvangsakkord og vi anbefaler derfor, at vi først uforpligtende drøfter om mulighederne er til stede. De indledende telefoniske drøftelser eller det første møde tager vi os ikke betalt for.

Til vedtagelse af et akkordforslag kræves nu kun, at halvdelen af de kreditorer, som berøres af akkorden, stemmer for. Det skyldes reglen i Konkurslovens § 13 d, stk. 1. Den lyder sådan:

Et rekonstruktionsforslag er vedtaget, medmindre et flertal af de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet og deltager i afstemningen, stemmer imod.

Ved optælling af stemmer, så tæller hver krone i tilgodehavende for en stemme. Derfor skal vi selvfølgelig sørge for, at vi før mødet har clearet med de store fordringshavere. Vi har omfattende erfaring med disse situationer.