Arveloven sætter i nogle tilfælde en grænse for, hvor stor en del af din formue, du kan testere over.
Efterlader du en ægtefælle og/eller livsarvinger (børn, børnebørn eller oldebørn), har disse ifølge lovgivningen krav på at modtage en tvangsarv. Tvangsarven udgør 25 % af din formue, og du kan som udgangspunkt ikke fratage ægtefællen eller livsarvingerne deres tvangsarv eller begrænse den.
Hvis dine arvinger er en ægtefælle og en eller flere livsarvinger, har din ægtefælle krav på halvdelen af tvangsarven og børnene (eller deres efterkommere) på den resterende del af tvangsarven.
Du har dog mulighed for i dit testamente at begrænse tvangsarven til kr. 1.410.000,00 pr. barn. Dette beløb er den maksimale begrænsningsmulighed i 2023; beløbsgrænsen justeres årligt.
Men denne begrænsningsmulighed er jo kun aktuel, hvis du efterlader dig en pænt stor formue. Er din formue relativt beskeden, er det mere relevant, at tvangsarv til børnene helt kan undgås ved, at din efterlevende ægtefælle får hele boet udleveret ved ægtefælleudlæg. Det er dog kun muligt, hvis jeres samlede formue højst er på kr. 850.000 (2023-niveau), og hvis din ægtefælle, ligesom ved uskiftet bo, overtager hæftelsen for din kendte og ukendte gæld.
Udgør boet, efter at begravelsesudgifterne er fratrukket, kr. 49.000 (2023) eller mindre, kan boet udleveres til den, der afholder begravelsesudgifterne - uden at tvangsarvingerne får noget.
Der er andre muligheder for at gøre noget ved tvangsarven. Fx kan du båndlægge tvangsarv, indtil arvingen fylder 25 år. Eller du kan bestemme, at en arving inden for sin tvangsarv skal have ret til at udtage bestemte aktiver af boet.
Denne lille artikel skitserer kun overfladisk nogle få af reglerne og mulighederne omkring tvangsarv. Virkeligheden er mere kompliceret end som så.
