Et ansvarsforsikringsselskabs udbetaling i ansvarssag efter udløb af 3-årig forældelse medførte ikke, at selskabet fortabte retten til at påberåbe forældelse, da skadelidte fremsatte yderligere krav.

Et ansvarsforsikringsselskab (Selskabet) anerkendte og foretog udbetaling i en ansvarssag, selvom anmeldelse først skete efter udløb af forældelsesfrist på 3 år. Skadelidte efterfølgende betaling for varige mén, fordi skadelidtes ulykkesforsikring havde opgjort mén. Denne afgørelse var Selskabet ikke enige i.

Selskabet havde ansvarsforsikret en hund, der forvoldte skade den 12. januar 2015.

Selvom skaden først blev anmeldt til Selskabet den 16. februar 2018 og altså efter udløb af forældelsesfristen på 3 år, valgte Selskabet at realitetsbehandle sagen og udbetale en mindre godtgørelse for svie og smerte. Selskabet afsluttede herefter sagen den 21. juni 2018.

Udbetaling for varige mén

Et par uger efter rettede skadelidtes advokat henvendelse til Selskabet med anmodning om udbetaling af godtgørelse for varigt mén, idet skadelidtes ulykkesforsikring havde vurderet det varige mén til 8%.

Selskabet fik efter anmodning fremsendt afgørelsen fra ulykkesforsikringen og vurderede sagen på ny. Selskabet fandt fortsat ikke, at skadelidte havde et varigt mén på 5% eller derover. Denne afgørelse fastholdt Selskabet efter yderligere henvendelse fra skadelidtes advokat. Selskabet afviste også at deltage i at indhente en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

Ingen indgået suspensionsaftale

Skadelidtes advokat forelagde herefter selv sagen for AES og rykkede fra oktober 2018 flere gange i de følgende måneder. Selskabet for en suspensionsaftale. En sådan aftale blev aldrig indgået, men Selskabet meddelte den 12. december 2018 [ikke 2019 som anført i dommen], at man ville tage stilling til suspension, når skadelidtes advokat havde fremsendt kopi af fremsendelsesskrivelsen til AES. Denne kopi blev fremsendt kort efter, men Selskabet indgik ikke aftale om suspension af forældelsen. Skadelidtes advokat fulgte heller ikke op på spørgsmålet.

Ensidig udtalelse fra AES

Den 15. juni 2019 afgav AES en udtalelse med vurdering af, at skadelidtes varige mén var på 5%. Skadelidtes advokat fremsendte den 30. juli 2019 kopi af udtalelsen til Selskabet, som 2 uger senere afviste sagen med henvisning til, at der var indtrådt forældelse.

Spørgsmålet om forældelse blev, på Selskabets foranledning, udskilt til delforhandling, og retten frifandt Selskabet, fordi der ikke havde været egentlige forligsforhandlinger imellem parterne, jf. forældelseslovens § 21, stk. 5, efter den 21. juni 2019 svarende til 1 år efter Selskabets oprindelige afslutning af sagen, jf. forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5.

Afgørelsen er i overensstemmelse med fast retspraksis, hvorefter anmodning om at blive holdt orienteret ikke i sig selv kan give skadelidte en sådan tro på, at der ikke er behov for at forfølge sagen med udtagelse af stævning. Se også FED 2015.251 Ø og FED 2015.18 Ø.   

Spørgsmålet om forældelse udskilt til delhovedforhandling

Det er altid i parternes interesse at få konkrete retssager fremmet til en afslutning så hurtigt som muligt. Det var også tilfældet i den konkrete sag, hvor TVC Advokatfirma repræsenterede omtalte ansvarsforsikringsselskab.

I den konkrete sag vurderede Selskabet og TVC Advokatfirma, at der var en rimelig mulighed for at opnå en frifindelse allerede på baggrund af at kravet var forældet. Derfor anmodede vi om, at spørgsmålet om forældelse blev udskilt til delhovedforhandling.

Da denne delforhandling kunne gennemføres på det foreliggende grundlag, lykkedes det at få sagen afsluttet ved dom bare 1 år og 6 dage efter udtagelse af stævning. Dette endda til trods for COVID-19 relaterede forsinkelser. Dermed hjalp TVC Advokatfirma forsikringsselskabet med at minimere udgiften til advokatbistand i forhold til et sædvanligt forløb, hvor sagen ville være under behandling i retten igennem flere år for at blive fuldstændig oplyst via en eller flere forelæggelser for Retslægerådet og efterfølgende genforelæggelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring etc.